Om huset

Forsamlingshuset i Væggerløse er et nøglehus.

For dig som lejer har det den betydning, at du selv har det fulde overblik og ansvar for alle detaljer af din fest.

Når du lejer forsamlingshuset, er det inklusiv en række faciliteter:

  • Køkken med industriovn, stort gaskomfur med gryder til store portioner, varmeplader til buffet, store køleskabe, kummefryser og industriopvaskemaskine, elkedel og rulleborde, samt kaffemaskiner – der kan brygge 100 kopper ad gangen.
  • Der er 12 runde borde (180 i diam) til rådighed og 30 aflange borde (120 x 80) samt langborde under scenen og polstrede stole. De runde borde opbevares i forrum. Bordene stilles på plads efter arrangementet.
  • Service (se særskilt liste).
  • Musikanlæg med mulighed for at koble egen computer eller anden enhed til og mulighed for brug af head sæt og mikrofon< På lejers ansvar.
  • Adgang til gratis trådløst internet.
  • Flytbare bardisk med køleskab til drikkevarer.
  • Gode adgangsforhold og toiletforhold for kørestolebrugere og andre gangbesværede.
  • Der toiletpapir, papirhåndklæder og håndsæbe på alle toiletter.
  • Kaffefilter til den store kaffemaskine.
  • Rengøringsrum bagerst i køkkenet med koste, gulvklude m.m. samt ekstra pærer og sikringer, hvis strømmen går. Sikringerne opbevares i strømskab i handicaptoilet. Skabes åbnes med samme nøgle som hoveddør.
  • Der er flagstang og flag. >Flag til flagstang opbevares på hylde i servicelokalet.
  • Gårdmiljø til børn
  • Mulighed for leje af duge i forskellige farver. 20 kr. pr. dug inkl. vask. Afregnes efter brug ved depositum.

Du medbringer som hovedregel:

  • Skarpe kokke knive, grydelapper, viskestykker, karklude, opvaskebørster og opvaskebalje, opvaskemiddel til bordvask, køkkenruller samt emballage til overskydende madvarer (stanniol, poser etc.)
  • Stearinlys, duge og servietter samt dekoration til bordene
  • Højstole og andet til børn

Du sikrer selv:

  • At der er salt og peber i salt og peberbøsserne
  • Sukker til sukkerskåle
  • At tallerkner, glas og andet service er klar til din fest.

Særskilt vedrørende industriopvaskemaskinen:

  • At opvaskemaskinen er tændt i god tid (ca. 1 time)
  • At madrester m.v. er fjernet (skyllet af) fra tallerkner og andet service inden opvask i industriopvaskemaskinen
  • At tallerkner og glas ikke vaskes op sammen, og skift vand før vask af glas
  • At lukke døren til opvaskemaskinen, når den tømmes for vand
  • At der skiftes vand og renses filter undervejs
  • Samt sikre, at servicet er tørret ordenligt, inden det bliver sat på plads

Team48 2018