Om huset
Forsamlingshuset i Væggerløse er et nøglehus.
For dig som lejer har det den betydning, at du selv har det fulde overblik og ansvar for alle detaljer ved din fest.
Forsamlingshuset er godkendt til maksimalt 141 personer i henhold til opslag (Brandmyndigheden).
Når du lejer forsamlingshuset, er det inklusiv en række faciliteter:
Køkken med industriovn, stort gaskomfur med gryder til store portioner, varmeplader til buffet, store køleskabe, kummefryser og industriopvaskemaskine, elkedel og rulleborde, samt kaffemaskiner – der kan brygge 100 kopper ad gangen.
Der er 12 runde borde (180 cm i diameter til 8 – 10 personer) til rådighed og 30 aflange borde (120 cm x 80 cm) samt langborde under scenen og polstrede stole. De runde borde opbevares i forrum. Bordene stilles på plads efter arrangementet.
Service (se særskilt liste).
Musikanlæg med mulighed for at koble egen computer eller anden enhed til og mulighed for brug af headset og mikrofon. På lejers eget ansvar.
Adgang til gratis trådløst internet.
Flytbare bardisk med køleskab til drikkevarer.
Gode adgangsforhold og toiletforhold for kørestolebrugere og andre gangbesværede.
Der er toiletpapir, papirhåndklæder og håndsæbe på alle toiletter.
Kaffefilter til den store kaffemaskine.
Rengøringsrum bagerst i køkkenet med koste, gulvklude m.m. samt ekstra pærer og sikringer, hvis strømmen går. Sikringerne opbevares i strømskab i handicaptoilet. Skabet åbnes med samme nøgle som hoveddør.
Der er flagstang og flag. Flag til flagstang opbevares på hylde i servicelokalet.
Gårdmiljø til børn
Mulighed for leje af duge i forskellige farver til aflange og runde borde samt/eller ruller hvid papirdug. Se under priser.
Du medbringer som hovedregel:
Skarpe kokke knive, grydelapper, viskestykker, karklude, opvaskebørster og opvaskebalje, opvaskemiddel til bordvask, køkkenruller samt emballage til overskydende madvarer (stannol, poser etc.)
Stearinlys, duge og servietter samt dekoration til bordene
Højstole og andet til børn
Du sikrer selv:
At der er salt og peber i salt og peberbøsserne
Sukker til sukkerskåle
At tallerkner, glas og andet service er klar til din fest.
Særskilt vedrørende industriopvaskemaskinen:
At opvaskemaskinen er tændt i god tid (ca. 1 time før brug)
At madrester med videre er fjernet (skyllet af) fra tallerkner og andet service inden opvask i industriopvaskemaskinen
At tallerkner og glas ikke vaskes op sammen
At skifte vand før vask af glas
At lukke døren til opvaskemaskinen, når den tømmes for vand
At der skiftes vand og renses filter undervejs
At service er tørret ordenligt, inden det bliver sat på plads
Team48 2020